Lærerplan vuggestuen (0-3 år)
Læreplan vuggestuen (0-3 år)
Indledning
Pædagogiske læreplaner er indført for at understøtte dagtilbudslovens formålsbestemmelse samt at øge fokus på dagtilbuddets kvalitetsudvikling, dokumentation og læring.
Pædagogiske læreplaner skal sikre at alle dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde. Man ønsker generelt at sikre, at der bliver fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, så barnet rustes til at begå sig videre i livet.
Arbejdet forventes at sikre en bedre sammenhæng fra hjemmet, vuggestue, børnehave, fritidshjem og til skolen.
Formål for dagtilbud
- 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.
Pædagogisk læreplan
- 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
- Alsidig personlig udvikling.
- Sociale kompetencer.
- Sproglig udvikling.
- Krop og bevægelse.
- Naturen og naturfænomener.
- Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Vuggestuens lærerplan (0-3 år)
Indhold
Vi som voksne og ansvarlige i Krudtuglerne vil bruge den pædagogiske læreplan som et redskab til at reflektere, samt opnå de pædagogiske mål på. Vi skal være bevidste om de læringsmål, metoder og aktiviteter der er med til at styrke og udvikle børnene.
De seks hovedemner
- Børnenes alsidige personlige udvikling
- Social kompetence
- Sprog
- Krop og bevægelse
- Naturen og naturfænomener
- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsforståelse
”Den proces, hvor vi skaber, ændrer eller udvider vores færdigheder, vores indsigt og erkendelse og vores indstilling. Læreprocesser sker i et komplekst samspil mellem disse elementer”. Den erfaringsbaserede tilgang til læring lægger op til, at aktiviteter er helt centrale for læringen. Det er her erfaringerne skabes, men det er også her, viden kan bearbejdes og prøves af. For os, som de ansvarlige for læring, er det derfor vigtigt at kunne identificere de rigtige aktiviteter at arbejde med. Det skal være aktiviteter, der har de udfordringer indbygget, der gør, at børnene kan lære noget nyt og hermed udvikle deres forskellige kompetencer
For at beskrive vores måde at arbejde på, har vi brugt SMITTE-modellen.
- ”S” står for sammenhæng
- ”M” står for mål
- ”T” står for tegn
- ”T” står for tiltag
- ”E” står fpr evaluering
Alsidig personlig udvikling
Sammenhæng:
Barnet skal have mulighed for at opleve sig som en del af et fællesskab, og at det skal opleve sig selv som aktiv, og et værdifuldt medlem af et fællesskab, f.eks at barnet føler et tilhørsforhold til stuen/institutionen og oplever, at det er med til at præge samværet, og at det har værdi, at det er der. Barnet skal have mulighed for at udvikle sig som en stærk og alsidig person, f.eks at barnet har selvværd, handlekraft, mod til at prøve nye ting, kender sine egne grænser, kan beherske sig og kan føle empati.
Mål
Børn skal have mulighed for:
|
Tiltag
Det vil vi gøre ved at: |
Tegn
Målene er nået når børnene: |
Evaluering |
At børnene oplever genkendelighed og kan overskue de daglige rutiner.
At barnet ses som små selvstændige individer med forskellige individuelle behov.
At barnet oplever en hjemlig hygge og tryg atmosfære.
At barnet føler sig som en del af en fælles gruppe.
At barnet lærer at blive selvhjulpen.
At barnet føler sig som en del af den fælles gruppe. |
Det enkelte barn føler sig godt modtaget hver morgen af en voksen. Det enkelte barn bliver set og hørt og forstået med den personlighed, som barnet udviser. Den voksne har en anerkendende tilgang til alle børn. De voksne er tydelige i deres udtryk og bruger barnets navn. De voksne viser vejen – er rollemodeller. De voksne opmuntrer barnet til gode oplevelser, turde nye ting og bakker barnet op. Vi ser og hører barnet og prøver at tolke barnets signaler ved genspejling. Vi yder ekstra omsorg for det enkelt barn, når det har brug for det. Vi voksne hjælper barnet ind i gruppen/fællesskabet.
|
At barnet vil vinke/sige farvel til mor eller far. At barnet kan begynde at udtrykke sine egene ønsker og følelser. Barnet viser, at barnet opnår færdigheder i at være selvhjulpen, begyndende forståelse for rigtig og forkert og samværsregler. Barnet kan begynde at koncentrere sig. Barnet vil gerne vise/fortælle noget til andre, og måske til en større gruppe. Børnene kigger på hinanden og viser interesse for andre -børn. Børnene spejler sig i hinanden. Børnene begynder at tage initiativ til ting selv. |
Vi evaluerer løbende alle børns generelle trivsel ved stuemøder. Hvor vi blandet andet snakker om hvor barnet er nået i sin udvikling, og hvor vi evt. skal sætte ind, eller flere aktiviteter så barnet får flere gentagelser |
Dokumentation
Fotos af aktiviteter, projekter og dagligdag. Viser produkter ved at hænge dem på stuen eller fællesrummet, laver udstillinger m.m. Hjemmesiden hvor der ligges billeder og tekst løbende, samt intern facebook side som bruges dagligt. Daglig kontakt med forældre hvor der orienteres om barnets dag.
Sociale kompetencer
Sammenhæng
De sociale kompetencer handler om det, der skal til for at kunne begå sig i relationerne i et socialt fællesskab. Det er at have evnen til at deltage i det sociale fællesskab, f.eks. at kende de sociale spilleregler og er medvirkende til at skabe en god omgangstone. Det er vigtigt, at der skabes tryghed og tillid i fællesskabet sådan, at barnet tør at kommunikere og har lyst til at deltage, og oplever sig som anerkendt og respekteret i fællesskabet og at dette er gensidigt.
Mål
Børn skal have mulighed for:
|
Tiltag
Det vil vi gøre ved at: |
Tegn
Målene er nået når børnene: |
Evaluering |
At få øje på hinanden, og begynde at udvikle små venskaber. At barnet lærer at bruge hinanden og de voksne. At barnet lærer at give udtryk for behov og grænser, samt respekterer andres behov og grænser – trøste hinanden. At den voksne anerkender det enkelte barn som det er. At barnet lærer at skelne mellem følelserne glad, sur, ked af det. At barnet lærer at vente på hinanden. At barnet lærer at hjælpe hinanden. At barnet udvikler talesproget. Genkendelighed til samtale med børnene. |
Vi holder dagligt små samlinger, hvor regler og rutiner indøves.
Vi laver forskellige aktiviteter i mindre grupper, hvor de voksne er ansvarlige for stemningen, tonen og hvor de er rollemodeller for et rart samvær.
Vi øver os i at hjælpe hinanden, ved f.eks at dække bord og rydde op.
Vi roser børnene, når de udviser hjælpsomhed overfor hinanden.
Vi vil sætte ord på de forskellige aktiviteter, vi laver.
Vi taler med børnene om forskellige emner ved samlinger.
Vi sætter ord på forskellige følelser.
Vi leger på gulvet med børnene for at bidrage til det sociale fællesskab og guider og roser barnet i legen.
Vi guider med ord og handling i konfliktsituationer.
|
Viser interesse for de øvrige børn.
Begynder at hjælpe hinanden.
Inspireres af de andre børns lege, og små lege udvikler sig.
Begynder at tale med hinanden.
Kan begynde at vente på tur.
Begynder at få opbygget små venskaber.
Barnet begynder at sætte grænser for sig selv og begynder at kommentere på uhensigtsmæssigt adfærd.
Børnene begynder at aflæse hinanden og trøster.
|
Ved hvert stuemøde drøftes, hvordan det går med børnegruppen og om der er børn, der udviser en adfærd der skal tages hånd om. Overveje om de aktiviteter, der er sat i gang understøtter målene eller om der skal andre tiltag i gang. |
Dokumentation
Tage billeder af børnenes begyndende lege, små venskaber og hjælpsomhed. Tager billeder af børnenes sociale relationer. Vores interne facebook side hvor der skrives tekst og billeder. Daglig kontakt med forældre hvor der informeres om barnets dag.
Sproglig udvikling
Sammenhæng
De sproglige kompetencer handler om barnets evne til at udtrykke sine tanker og følelser, både for sig selv og over for andre. Og det handler om evnen til at forstå andre. Sproget er ikke kun det talte sprog, men alle de midler barnet har til at skabe kontakt og kommunikation: Talesprog, nonverbalt sprog/kropssprog og billedsprog. Desuden er sprog også forståelse og erfaring, f.eks. begreber og en måde at fastholde erindringer på.
Mål
Børn skal have mulighed for:
|
Tiltag
Det vil vi gøre ved at: |
Tegn
Målene er nået når børnene: |
Evaluering |
At barnet skal kunne give udtryk for sine ønsker / behov /følelser. At barnet kan tale sammenhængende 1-2 sætninger. At barnet kan synge med på 2-3 sange At barnet kan rime med på 1-2 rime vers. Rød tråd i mellem hjem og vuggestue i udvikling af sproget. |
Der læses højt – blandt andet dialogisk oplæsning.
Der øves mundmotorik/mundstimulation.
Vi synger sang (e) hver dag.
Vi leger med sproget – vrøvleord – rim og remser.
Vi benævner og snakker om hverdagens aktiviteter og ikke mindst sætter ord på alt i hverdagen.
Vi inddrager børnene i praktiske gøremål (tørre bord af, dække bord, feje m.m) og benævner så mange ting som muligt i opgaven.
Månedlig sang og rim gives med hjem |
Barnet er nysgerrig på sproget.
Barnet prøver at synge og rime.
Barnet bruger fagter og bevægelser ved sang.
Barnet kender sit navn og kan nævne nærmeste families navne, samt de tætte voksnes navne.
Barnet kender og kan benævne navne på nogle af de andre børn.
Barnet bruger sproget i legen og i sin relation med andre. Barnet interesserer sig for små puslespil og billedbøger.
Barnet begynder at få flere sproglige begreber.
Barnet gør brug af rytmeinstrumenter.
|
Vi gennemgår på stuemødet, hvor langt børnene er i deres sproglige udvikling, og om der skal nye sange til, andre sprogaktiviteter og prøver at forny os, og overveje, hvordan vi ændrer vores tiltag og koble krop og bevægelse på, når der er børn, der skal have ekstra fokus på sproget.
|
Dokumentation
Vi udvikler vores daglige sproglige opmærksomhed, med billeder af hverdagens forskellige aktiviteter og rutiner. Laver et sanghæfte med sangene vi bruger på stuen.
Krop og bevægelse
Sammenhæng
Kroppen er et værktøj til at bevæge sig med, f.eks. de fin- og grovmotoriske færdigheder. Kroppen er et sansesystem, som fortæller os om lugte, lyde, om vi fryser, er for varme, sultne. Kroppen er en tilgang til vores egen person, vi kan kropsligt mærke, om vi er bange, glade, spændte, ivrige, kede af det. Kroppen er derfor både et redskab til at erobre og sanse verden med. Og den er noget, vi skal lære at lytte til, når vi skal lære os selv og vores følelser eller sindstilstand af kende.
Mål
Børn skal have mulighed for:
|
Tiltag
Det vil vi gøre ved at: |
Tegn
Målene er nået når børnene: |
Evaluering |
Børnene skal selv lære at kravle op og ned af stole/puslebord. Barnet skal være fysisk aktiv. Barnet skal gøre brug af alle sine sanser. Barnet skal udvikle fin og grov motoriske færdigheder.
|
Synlige voksne – voksne som forbilleder og rollemodeller og viser begejstring ved bevægelse. Vi voksne hjælper ved at tage fat i numsen eller ved foden, når man vil klatre op. Gå på jævnt/ujævnt, plant/ skråt underlag. Barnet udfordres gennem bevægelse på alle mulige måder, såvel inde som ude. Udforske større udfoldelser ved feks. lave gymnastik, lege løbelege, gå på bomme, lege med bolde, køre på rullebræt m.m Gåture i skov og nærmiljø. De voksne opfordrer til at lege på legepladsen med cykler, gynger, rutschebane m.m Den voksne viser barnet mulighederne for sanselige oplevelser med evt. vådt/tørt sand. Finmotoriske aktiviteter hvor barnet får lov til at klippe/klistre, male, tegne m.m
|
Barnet prøver/henter selv stolen og begynder at klatre op.
Barnet gør opmærksom på sig selv og viser hvad det kan.
Barnet finder selv ting på legepladsen – cykler – sand ting- bolde- gynge m.m
Barnet vil gerne være med til at røre/pille ved vådt og tørt materiale (sand, jord)m.m
Barnet løber op og ned af bakker, triller og ruller.
Barnet viser interesse i finmotoriske aktiviteter og prøver på bedste vis med saks og blyant.
|
På vores stuemøder gennemgår vi børnenes motoriske udvikling, hvor langt er de enkelte børn er kommet og hvad vi skal ændre for at styrke dem endnu mere. På baggrund af børnenes praksis sættes konkrete aktiviteter i gang med fokus på motorik og sansemotoriske udfordringer.
|
Dokumentation
Motorisk udviklingsskema bruges til dokumentation ved forældresamtaler til dokumentation for barnets motoriske udvikling. Billeder af børnenes færdigheder i dagligdagen bliver lagt ud i facebookgruppen.
Naturen og naturfænomener
Sammenhæng
Temaet rummer barnets oplevelse af naturen, og kendskab til naturen (f.eks. årstiderne, dyreliv og planter) og naturfænomener (f.eks. lys og mørke, vind, stjerner, sne), og holdning til naturen, hvor respekt indgår og hvor barnet lærer at passe på miljøet.
Mål
Børn skal have mulighed for:
|
Tiltag
Det vil vi gøre ved at: |
Tegn
Målene er nået når børnene: |
Evaluering |
Barnet skal lære om naturens forskellige årstider, dyr og planteliv. Barnet skal lære at respektere og få en forståelse for at tage hensyn til miljøet. |
Vi taler om de forskellige årstider, regnvejr, snevejr, solen der skinner, bladene ændre farve og falder af træerne.
Vi har små projekter, hvor vi indsamler materialer ind fra naturen. Vi maler tæller og kigger på former og farver.
Vi lærer barnet, at smådyr og insekter ikke er farlige ved at kigge og studere småkryb på legepladsen og når vi går turer i nærmiljøet.
Vi lærer barnet, at man ikke træder på smådyrene.
Vi bruger vores nærmiljø meget bla. skoven og omgivelserne omkring institutionen og sportspladsen.
Alle børn er ude så meget som muligt, helst hver dag.
Vi giver dem gode vaner i forhold til natur og miljø. Sparer på ressourcerne (vand og sæbe, lys m.m)
|
· Barnet er opmærksom på vejret. De store børn samler selv blade og kan fortælle om farver på bladende. De store børn samler snegle, og sætter dem tilbage når legen er færdig. Barnet er nysgerrig på naturen. Barnet giver udtryk for rigtig og forkert i forhold til naturen, smider papir i skraldespanden. Barnet oplever glæde ved at være i naturen – plasker i vandpytter, roder i jorden, rører og leger med mudder, rører ved regnorme, puster til mælkebøtte m.m
|
Når vi planlægger et lille projekt, overvejer vi tydeligt målet og metoden. Vi evaluerer udfra børnenes udsagn og interesse for naturen og deres handlen, som danner baggrund for vores skøn, om målet er nået.
|
Dokumentation
Vi laver udstillinger med temaet natur og naturfænomener, hvor børnene har været deltagende i processen og udførelsen. Vi tager løbende billeder af hverdagens naturoplevelser til ophæng i vuggestuen eller fællesrummet.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Sammenhæng
Der er to hovedpunkter i dette tema. Det ene handler om værdier og traditioner, f.eks. jul, fødselsdag, demokrati og tolerance. Det andet handler om kunst og kulturelle udtryksformer, f.eks at se på billeder, høre musik, spille, tegne, male og fortælle historier.
Mål
Børn skal have mulighed for:
|
Tiltag
Det vil vi gøre ved at: |
Tegn
Målene er nået når børnene: |
Evaluering |
At lærer om de danske traditioner. Barnet lærer om forskellige kulturer.
Barnet er aktiv deltagende i forskellige kreative udtryksformer.
|
Vi holder barnets fødselsdag.
Vi holder fastelavn, påske og jul på forskellig vis.
Vi planlægger tema med andre kulturelle forhold, eksempelvis gennem mad og musik.
Vi holder bedsteforældredag en gang om året.
|
Barnet viser glæde ved de forskellige oplevelser.
Barnet viser interesse for det færdige produkt.
Barnet synger med på sange, der hører til de forskellige årstider.
Barnet kan deltage i det sociale samvær med andre.
Barnet kan begynde at holde koncentrationen.
Barnet holder øje med den voksne og kopierer.
|
Vi drøfter løbende om børnene når de mål vi gerne vil. Udviser børnene større glæde til en genkendelig tradition. Traditioner opbygget i Krudtuglerne er målrettet såvel vuggestue og børnehave sammen hvormed planlægning og udførsel tager højde for de forskellige aldre og udviklings niveau. Dette drøftes på personalemøder. |
Dokumentation
Der tages billeder af oplevelser og kreative produkter, som udstilles i Krudtuglerne. Billeddokumentation ligges også på intern facebook side.
Overgang fra vuggestue til børnehave.
I Krudtuglerne har vi et ekstra indsatsområde, hvor vi har fokus på overgangen fra vuggestue til børnehave. Institutionens dagligdag bærer præg af små enheder i såvel vuggestue som i børnehaven. Alle kender alle hvilket gør det meget optimalt når barnet skifter fra vuggestuen til børnehaven.
Mål:
- At barnet er børnehaveparat (udviser tegn til nye udfordringer og stimuli)
- At barnet har begyndende selvhjulpenhed i spise og toilet situationer.
- At barnet har begyndende selvhjulpenhed ved af/på klædning
- At barnets sovetid bliver afkortet
Tiltag:
- Barnet begynder at indgå i børnehavens dagligdag om formiddagen 1 måned før skiftet
- Barnet begynder at sidde ved alm. borde og stole i spisesituationer omkring 2 års alderen.
- Barnet øver toiletbesøg i vuggestuen med henblik på renlighed ( fast struktur på dagen)
- Barnet øver selvhjulpenhed i vuggestuen med af/påklædning i garderoben eller på stuen.
- At barnet begynder at øve sig i at sove inde på en madras, sove mindre eller helt undvære sovetid inden børnehavestart.
- De voksne gode rolle rollemodeller som guider og viser hvordan man gør.
- At de ældste vuggestuebørn er løbende med i aktiviteterne i børnehaven.
Tegn:
- At barnet føler sig ”stor” og oplever mening med opgaverne
- At barnet oplever succes og bemestringsglæde
- At barnet udviser tegn til nye oplevelser og udfordringer
- At barnet er aktivt deltagende i at prøve og øve sig.
Evaluering og dokumentation:
Vi evaluerer løbende på stuemøder og personalemøder omkring det enkelte barn og deres parathed til børnehave. Der tages hensyn til det enkelte barns udvikling og modenhed, hvormed der laves en handleplan for det videre forløb med barnet. Der bliver afholdt et overleveringsmøde inden opstart til børnehave, med forældre og børnehavepersonale. Der vurderes løbende om der skal ske ændringer i tiltag for det enkelte barns behov.