Vores hverdag

Vores hverdag

Vi er et børnehus der prioriterer nærhed, omsorg og tryghed i det daglige. Hos os er der ikke noget der hedder dårligt vejr, vi kan lege ude i al slags vejr.

Om morgenen har vi en rolig start på dagen hvor der er mulighed for morgenmad i tidsrummet 6.00 – 8.00 samt hyggeligt samvær på stuen. Derefter kan der være aktiviteter og leg indendørs alt efter børnenes humør og lyst.

Omkring kl. 9-9.30 bliver der serveret formiddagsmad i form af enten boller, riskiks eller knækbrød. Dette kan foregå såvel inde som ude.

Omkring kl. 11.00 samles vi i vores spisegrupper og nyder frokost, her kan vi blandt andet spise rugbrød som vi selv smører, bålmad, eller andre varme retter som kan anrettes i vores køkken. Ofte til frokost bliver der læst historie, enten før eller efter vi har spist er der tid til sang, rim/remser, en snak om hvad vi har lavet, snak om hvor maden kommer fra mm.

Efter spisning går vi alle ud på legepladsen. For dem der har behov for en middagslur, er dette muligt.

Om eftermiddagen er der igen leg – ofte ude – der er dog også mulighed for fordybelsesaktiviteter på legepladsen, da det også er vigtigt at børnene får mulighed for at komme hen og slappe af, evt. fordybe sig med lidt kreativt, der kan også være historielæsning på legepladsen.
 
Aktiviteter i hverdagen kan blandt andet nævnes:

  • Skovtur
  • Tur til spejderhytte
  • Besøge bondegård
  • Lege på sportspladsen
  • Båldag
  • Bage
  • Klippe/klister
  • Læse bøger
  • Tegne
  • Male
  • Kreative værker
  • Puslespil